heart solid
Produktion i Danmark
Levering til tiden
calendar
10 års erfaring
check mark
Top kvalitet
Logo Blue mobile pay
Betal med MobilePay
bars light
search light
heart light
Alle sejre er vigtige, ellers ville de ikke tælle som sejre. Nogle sejre er dog så markante, at de skal fejres med mere end bare et “godt gået” og et fast håndtryk. Her kommer BR Roset ind i billedet. Vi har et stort udvalg af pokaler og diverse andre sportspræmier i høj kvalitet og alle kan let designes til at passe til netop jeres event eller sportsbegivenhed. Tag et kig på vores udvalg og lad dig inspirere.
Med en pokal fra BR Roset får du den perfekte præmie, i hvilken både præstation og den personlige sejr og ære hædres. Hvad enten det drejer sig om en skoleturnering, et klubmesterskab eller et større stævne, er vores pokaler med til at forsøde sejren med et konkret symbol på at spillernes hårde træning og engagement har båret frugt. I vores udvalg finder du pokaler, hvor der er mulighed for at få lavet personligt graverede sokkelskilte, hvilket betyder, at du med lethed kan tilføje noget unikt til hver præmie. På den måde kan pokalen blive mere betydningsfuld for modtageren, da dennes præstation i særlig grad markeres, når pokalen ikke er for anonym, men skabt til netop dit arrangement.
I vores sortiment finder du både pokaler, der ikke knytter sig til en bestemt sportsgren, men er “neutrale” i deres udtryk, men også pokaler specifikt rettet til flere sportsgrene, blandt andet badminton, håndbold, fodbold, golf og ridning. Mangler din sportsgren, så kontakt os og lad os se på det.
Selvom vi ofte forbinder pokaler med sportsarrangementer, kan de sagtens bruges til meget andet. Er man med i en loge med gode venner, en madklub eller noget i den dur, kan vi lave en pokal med klubbens navn eller lave en vandrepokal, som medlemmerne skiftes til at gøre sig fortjent til. Det kan også være et familiemedlem, der har gennemført en uddannelse, en særlig mærkedag, der skal markeres på en anderledes måde, en kollega, der har leveret en enestående præstation, eller måske et jubilæum for en ansættelse, der skal fejres. Så er en pokal med en personlig indgravering en sjov og lidt utraditionel måde at gøre det på.
BR Roset startede tilbage i 2013, hvor vi efter at have deltaget i en del stævner, altid undrede os over det kedelige og ensformige udvalg af rosetter, der var. Vi blev enige om, at det var tid til fornyelse og således opstod BR Roset. I 2015 var vi klar med vores hjemmeside, som efterfølgende er blevet opgraderet og nu er spækket med flotte rosetter, pokaler, medaljer og alt andet, hjertet kan begære indenfor sportspræmier. Tag et kig rundt på siden og find nemt rundt i de forskellige kategorier, så du ender med lige det produkt, du ønsker.
Noget af det, der inspirerer os allermest, er at få lov at se vores produkter komme ud til folk i forskellige sammenhænge. Derfor elsker vi også, når vores kunder følger os på de sociale medier, for ikke nok med, at vi løbende kommer med nyheder og tilbud, så er det en stor glæde for os, når vi kan følge med i vores produkters videre færd, efter vi har sendt dem afsted. Hvis du vil gøre os den tjeneste at bruge hashtagget #brroset når du poster noget med vores produkter, bliver vi meget glade. Du finder os ved at søge på brroset på Instagram, Facebook eller YouTube. På sidstnævnte ligger der også videoer med tutorials om hvordan du selv kan lave badges eller nøgleringe, så smut ind og vær med.
Hvis der er noget som helst, vi kan hjælpe med i forhold til vores produkter, er du mere end velkommen til at kontakte os. Du kan enten sende os en mail på mail@brroset.dk eller ringe til os på 51 51 64 42.