heart solid
Produktion i Danmark
Levering til tiden
calendar
10 års erfaring
check mark
Top kvalitet
Logo Blue mobile pay
Betal med MobilePay
bars light
search light
heart light
At være den bedste til noget er en stor ting. Særligt, når det er noget, man kan konkurrere med andre i, er en sejr en stor bedrift. Og sådan en bedrift bør fejres ordentligt, ikke blot med et klap på skulderen og et fælles foto med holdet – men også med noget fysisk, noget håndgribeligt, noget der kan minde om sejrsrusen og glæden ved, at den hårde træning har båret frugt. Her kommer BR Roset ind i billedet.
Hos BR Roset har vi et stort udvalg af pokaler i høj kvalitet og vi har mange forskellige størrelser og prisklasser. På alle pokaler kan der tilføjes sokkelskilt med egen tekst, samt sportsemblemer eller eget logo. Der er et bredt udvalg af sportsemblemer, men skulle din sportsgren mangle, er du velkommen til at kontakte os, så finder vi en løsning på det.
Træd ind i vores verden af pokaler, hvor præstationer og mangfoldighed mødes. Vores varianter med mulighed for emblemer er skabt til at hylde en bred vifte af sportsgrene og begivenheder. Uanset om det er fodbold, basketball, svømning eller noget helt andet, kan du tilpasse hver præmie med det rette emblem, der fanger ånden i netop din sportsgren.
Vores udvalg byder på pokaler i forskellige størrelser og design, der alle er skabt med fokus på detaljerne og kvaliteten. Hver præmie repræsenterer mere end bare metal og plastic – den symboliserer dedikation, indsats og stolthed. Find de perfekte sportspræmier til stort set alle sportsgrene og alle anledninger, der er populære i Danmark lige her. En pokal fra BR Roset kan også bruges i andre sammenhænge – har du en medarbejder, der har opnået ekstraordinære resultater eller har jubilæum og fortjener en særlig hæder, kan vi også lave en pokal til den anledning.
Derudover tilbyder vi også plaketter, som er lavet i 10 mm klar akryl. På plaketterne kan du vælge en forside med enten guld eller sølv med egen valgfri tekst og logo. Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser og vi vil gøre alt hvad vi kan for at skabe den helt perfekte pokal til netop dit arrangement.
I vores pokaler forenes præstation og personlig hæder i en enestående præmie. Uanset om det er til skoleturneringer, klubmesterskaber eller større sportsbegivenheder, er vores sportspræmier den ultimative måde at fejre mangfoldigheden i sportsverdenen og hædre spillernes engagement på. Vores udvalg inkluderer pokaler med mulighed for personligt graverede sokkelskilte, der giver dig friheden til at tilføje et unikt touch til hver præmie. Det er en måde, hvorpå du kan tilføje en ekstra dimension af personlig hæder, der gør hver pokal mere speciel og meningsfuld for modtageren.
Uanset om det er for at fejre en sportssejr, en akademisk præstation eller en særlig begivenhed, kan du tilpasse hvert sokkelskilt med navne, datoer eller inspirerende ord. Tilføj en dybere mening til sportspræmier og pokaler på denne måde og lad sejrsglæden vare længere.
Vores pokaler er ikke blot symbolske priser, men også minder om stolthed, målrettethed og dedikation. Hver gang du ser på en pokal fra BR Roset, vil du blive mindet om den indsats og det engagement, der ligger bag. Forud for enhver sejr går måneder, måske endda år med intens og målrettet træning. Dét er værd at fejre og belønne. Vælg vores unikke mulighed for personlige sokkelskilte, hvis du vil tilføje en dybere betydning til din sportspræmie og skabe en meningsfuld forbindelse mellem præstationen og personen. På den måde kan du gøre hver hæder unik og fejre individuelle triumfer på en særlig måde. Husk, at vi producerer vores varer i Danmark og desuden tilbyder hurtig levering.
Ud over pokaler finder du også medaljer og statuetter, der kan bruges på samme måde som pokalerne. Medaljer kan være et godt alternativ til pokalen, hvis der er tale om en holdsport med mange deltagere. Særligt i sportsgrene, hvor det er børn, der konkurrerer, kan medaljerne være et hit, hvis børnene har været vant til at se deres store idoler inden for sporten modtage medaljer ved sejre. Det gør noget særligt for et barn at modtage sådan en hæder, der ligner den, deres forbilleder også har fået.
Husk at hvis ikke din sport i forvejen er repræsenteret i vores udvalg, så tag endelig kontakt og lad os finde ud af noget sammen. Vi har også vores store udvalg af rosetter, hvor du selv kan designe udseende, farver og tekst – og disse kan bruges både til sportsbegivenheder, men også andre vigtige stunder i livet, som færdiggørelsen af en uddannelse eller andet, der fortjener en anerkendelse.
BR Roset startede tilbage i 2013, ganske enkelt fordi vi var blevet trætte af at se på de samme farver rosetter, når vi var på udstilling med vores dyr. Det inspirerede os til at give Danmark en ny rosette producent, med en konstant udvikling i sortimentet af spændende og sjove farver til rosetterne.
Vi vil følge med tiden og gør vores for at være en moderne virksomhed, der også ønsker at bidrage med andet end præmier til en konkurrence. Dette gjorde vi for eksempel, da vi skabte Ukraine rosetten, hvor overskuddet gik til at hjælpe de dyr, der ligesom menneskene i Ukraine, var jaget på flugt eller forladt af deres familier. Vores varer produceres i Danmark, og vi leverer til tiden.
Hvis du vil hoppe ind og følge os på de sociale medier, bliver vi ekstra glade. Hvis du samtidig vil tagge os i opslag, der omhandler din sport og eventuelle sejre, hvor du modtager en pokal fra os, bliver vi tæt på lykkelige. Brug gerne hashtagget #brroset, så vi kan følge med i hvor vores produkter ender og kan dele glæden over en velfortjent sejr. Vi ved, at mange af vores kunder har en stor passion for den sport, de dyrker, hvorfor det også betyder noget for os at se med, når pokalerne ender hos den rette ejermand.
Samtidig får du mulighed for at følge med i vores forretning, events, tilbud og så videre. Så der er ingen grund til at vente – søg på brroset på Instagram, Facebook eller Youtube, eller tryk på logoerne her på siden, og lad os være venner. På vores Youtube-kanal kan du blandt andet finde videoer, der viser hvordan du selv kan lave små ting som nøgleringe og badges, så smut ind og bliv inspireret.
Vi er vilde med kundekontakt, både fordi det betyder, at der er gang i butikken, men også fordi det hjælper os med at skræddersy vores sortiment efter hvad der er oppe i tiden. Hvis du har spørgsmål til vores produkter, skal bestille et større parti eller noget helt tredje, er du meget velkommen til enten at ringe til os på telefonnummer 51 29 63 04 eller 51 51 64 42 eller send os en mail på mail@brroset.dk.